Steder

2 gode steder at starte

Det er oplagt at starte ved en af parkeringspladserne på vandreturen.

GeoCenter Møns Klint. Her er en stor parkeringsplads, hvor du med fordel kan starte turen. Der er endvidere gode toiletfaciliteter samt en udmærket café. Bemærk at der er er en p-afgift på 45 DKK.

Liselund. I kan også vælge at starte turen ved Liselund Slotspark, som er lille perle af en romantisk have. På Liselund Ny Slot kan I også overnatte, spise frokost eller middag før under og efter turen rundt på Klintekongens Rige.

Start steder

GeoCenter Møns Klint

I GeoCenter Møns Klint kan du tage på en interaktiv rejse 70 mil. år tilbage til kridttiden og møde det forunderlige liv, som er grundlaget for Møns Klint.

Rejsen begynder på bunden af havet, som dengang var fyldt med hajer, blæksprutter og søpindsvin og bevæger sig gennem istiden og dengang ismasserne skubbede kridtflagerne sammen og skabte Møns Klint.

I centerets nutidsafdeling kan du blive klogere på områdets enestående naturrigdom. Klinten er nemlig det sted i Danmark, hvor du kan finde flest sjældne dyr og planter.

GeoCenter Møns Klint

Liselund Slotspark

Det lille stråtækte lystslot fra 1700-tallet er det første du ser ved ankomsten til Liselund.

Parken er Danmarks mest fuldendte romantiske haveanlæg fra denne periode, komplet med eksotiske elementer som ’den kinesiske pavillon’ og ’den norske hytte’, foruden en sø med ænder, påfugle og det lidt større Liselund Ny Slot, der nu drives som hotel.

Liselund Slotspark vandrerute
Jydelejet

Jydelejet

Jydelejet er et kuperet overdrevsareal med en unik flora, inklusive mange arter af sjældne danske orkidéer i sæson. Fra Jydelejet tager ruten dig vestover mod Liselund, hvor du på en relativt flad og behagelig strækning følger et langstrakt søsystem der om foråret er fuldstændig indhyllet i anemoner.

Skov Gøgeurt

Orkidéer

I Danmarks findes ca. 42 vilde orkidéarter. 18 af dem vokser på Høje Møn og findes fortrinsvis på overdrevene Høvblege og Jydelejet samt i Klinteskoven. På kort-siden kan du se de forskellige arters placering. Husk at orkidéerne er fredede og derfor ikke må plukkes.

vandrefalk hun siddende
Vandrefalk

Vandrefalken

På Møns Klint kan du være heldig at se verdens hurtigste dyr, vandrefalken. Den lever udelukkende af de fugle, den fanger i luften, især duer og stære, og jager sit bytte med op til 180 km i timen. Det er dog dens styrtdyk, der gør den til verdens hurtigste dyr. Her kan vandrefalken komme op på over 300 km i timen. Det kan intet andet dyr gøre den efter.

I over 30 år var vandrefalken forsvundet fra Danmark. I 1969 fik det sidste danske falkepar stjålet deres sidste levendefødte unger. Alle efterfølgende æg var golde grundet miljøgifte i området, og i 1972 forsvandt parret fra Danmark. Valdrefalken blev et stærkt symbol på mijløgiftenes trusler, og var medvirkende til at flere skadelige stoffer blev forbudt i naturen.

I 2001 dannede en tysk hun og en svensk han par på Møns Klint, og i 2002 kom der for første gang igen falkeunger på klinten. I dag yngler 2-4 par hvert år på Møns Klint, og i alt ca. 15-20 par i Danmark. Vandrefalken kan også opleves på Stevns Klint og Bornholms klippekyst. Alle tre steder har den mulighed for at bygge sin rede i en naturlig grotte eller på en pynt på de stejle klinter. 

Falken opholder sig sig flere forskellige steder på Møns Klinten, bl.a. her omkring Dronningestolen og Maglevandsfaldet. Men spørg på GeoCenter Møns Klint, hvor du bedst kan observere fuglen.

Det bedste tidspunkt til at opleve falkene er fra slutningen af maj til hen i juni, når ungerne kommer frem på redehylden og tager deres første flyveture ud i rummet. Der er også gode muligheder for at observere dem under parring og æglægning omkring 1. april, og en måned senere når æggene klækker.

Dronningestolen

Dronningestolen er med sine 128 m det højeste punkt på Møns Klint. Det er samtidig et af de stejleste steder, da klinten her er næsten helt lodret.

Stedet er opkaldt efter sagnet om Klintekongen, som regerede over Høje Møn. Sagnet fortæller, at Klintekongens dronning sad på kanten, som dengang havde form som en stol. Der sad hun og spejdede efter sin mand, når han var på togt. Klintekongen kan sidestilles med den nordiske mytologis overhoved, Odin. Efter kristendommens indtog i Danmark, blev de gamle guder bandlyst, og Klintekongen blev således et dække over den gamle guddom.

Dronningestolen har været udsat for flere store skred. I 1914 skred store dele af pyntens nordlige del i havet, mens et skred i 1994 var årsag til at en fransk turist mistede livet. Derudover har området været udsat for et bombeforsøg, da tyskerne i maj 1944 sigtede efter Dronningestolen under en afprøvning af et af deres hemmelige våben: et fjernstyret, førerløst bombefly.

Dronningestolen
Vandrerute Møn - Klintekongens Rige

Stranden og Klintekanten

Herfra bevæger du dig igennem Djævlekløften, forbi Klintekorset (som Calmette lod opstille yderst på klinten til ihukommelse af død og opstandelse) og ned på stranden, hvor dramatiske klintepartier knejser foran dig, mens du følger stranden sydpå.

Når du rammer Jydelejetrappen går du tilbage op på klintekanten, hvorfra ruten fører dig forbi de flotteste udsigtspunkter som fx Lille Taler og resterne af Store Taler der styrtede i havet i det store klinteskred i 2007.

Klinteskoven

Men du skal også ind i selve Klinteskoven, forbi Svantestenen der ifølge sagnet blev kastet af en gal troldkvinde.

Umiddelbart inden du kommer forbi Geocenter Møns Klint når du op på Dronningestolen, klintens allerhøjeste punkt, 128 meter over havets overflade. Nyd udsigten, og husk at holde øje med de blå anemoner i det tidlige forår, eller vandrefalken som ynder at yngle på de stejle kridtskrænter.

Bemærk også de evigt forårslysegrønne bøgeblade, og det turkise havvand der skyldes kalkudvaskninger fra klinten.

Timmesøbjerg - vandrerute

Timmesøbjerg

Du skal nu på en ægte bjergvandring langs en bjergkam der følger de to oldtidsbjerge Sissø- og Timmesøbjerg, hvor sidstnævnte indeholder de arkæologiske rester fra Danmarks ældste forsvarsværk der stammer helt tilbage fra bronzealderen.

Her forskansede bronzealderfolkene sig på den naturlige ’bjergtop’ ved at bygge rækker af træpalisader der effektivt kunne afværge angribende fjender.

I Klinteskoven findes desuden en høj koncentration af gravhøje fra denne tid.

Aborrebjerg

Rutens fører dig nu videre gennem skoven, ud på toppen af Aborrebjerg, som er Møns højeste og Danmarks stejleste ’bjerg’.

Herfra har du en vidtstrakt panoramaudsigt udover det meste af Møn og hele vejen til Østersøen og Hjelm Bugt.

Du kan med god samvittighed tage et lille hvil her på toppen og du skal nu blot bevæge dig ned af bjerget, for at befinde dig i Jydelejet.

Aborrebjerg

F.A.Q.

Lorem ipsum dolor sit amet.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.